Voel Privat pasning 0-3 år
Tryg, nærværende og hjemlig pasning i Voel
Vi er fire private børnepassere i Voel, som tilbyder tryg og nærværende pasning i hjemlige rammer.
Hos os er der tid til det enkelte barn, leg i små grupper og en rolig hverdag med fokus på trivsel, leg og udvikling.

Tryk på et af nedenstående billeder for mere info

Egenbetaling kun 2.663 kr. pr. måned
Kommunalt tilskud gives direkte til forældrene.
Læs mere under Priser.

Vi er 4 privatpassere i Voel, 8600 Silkeborg, som tilbyder tryg og nærværende pasning i eget hjem.
Gennem et tæt samarbejde skaber vi et unikt alternativ til den traditionelle dagpleje. Børnene får glæde af både de små, trygge rammer hos deres faste passer og de mange fælles aktiviteter, som giver fællesskab og sociale relationer på tværs.
Vi mødes 2-3 gange om ugen med alle vores skønne børn. Sammen besøger vi legepladser i Voel, mødes i skolens gymnastiksal, holder aktivitetsdage hos hinanden og deltager i lokale arrangementer. På den måde får børnene mange af de samme sociale oplevelser, som mange familier søger i en dagpleje, samtidig med at de bevarer den tætte relation til deres faste privatpasser.
Vi samles også til årets traditioner som fastelavn, jul og påske, hvor børn og børnepassere mødes til sang, leg og hyggelige aktiviteter.
Som privatpassere sparrer vi løbende med hinanden om børns trivsel, udvikling og læring. Vi deltager desuden i førstehjælpskurser, som opdateres hvert andet år i henhold til gældende regler.
Alle 4 privatpassere er godkendt af Silkeborg Kommune til pasning af op til 5 børn. I samarbejde med Silkeborg Kommune skaber vi trygge og udviklende rammer for børn i den vigtige første del af livet.
Søger du en pasningsordning hvor nærvær, tryghed og små børnegrupper er i fokus, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere om vores hverdag.




