Velkommen Lenas private pasningsordning

Lidt om mig
Jeg hedder Lena Buhl og er fra 1974.
Jeg har været kommunal dagplejer siden juli 2006. Fra august 2011 til februar 2016 arbejdede jeg som gæstedagplejer.
I 2016 valgte jeg at stoppe som kommunal dagplejer og starte min egen private pasningsordning.
Det gjorde jeg blandt andet fordi:
- Jeg selv kan tilrettelægge min hverdag, så børnene er i fokus
- Forældre og børnepasser frit kan vælge hinanden for det bedste samarbejde
Jeg har tre voksne børn, som af og til vil være her.
Jeg bor i et etplanshus på 135 m² med lukket have og legeplads.
Jeg har en hund, som bevidst aldrig kommer til at omgås børnene.
Hverdagen hos mig
Hverdagen hos mig er fyldt med fri leg både inde og ude.
Indenfor kan børnene lege i det meste af huset. Der er god plads, så rammerne ikke hæmmer legen.
Udenfor har vi en lukket have og legeplads med sandkasse, legehuse og køretøjer.
Ud over vores egen verden bruger vi også dagene på:
- Gåture i Voel
- Leg og motorik i gymnastiksalen sammen med de andre børnepassere
- At besøge og få besøg af de andre børnepassere og deres børn
Indenfor laver vi aktiviteter, der passer til børnenes alder, for eksempel:
- Synge
- Tegne
- Bage
- Perler
- Sanglege
- Klippe og klistre
Vi fejrer også højtider som jul, påske og fastelavn.
Men frem for alt vil jeg give børnene masser af:
- Tryghed
- Kærlighed
- Omsorg
- Trøst
- Anerkendelse
- Ros
- Respekt
- Opbakning
Derudover arbejder jeg med børnenes:
Selvværd og sociale kompetencer
Sprog
Basal indlæring som farver, former, lyde og dyr
Krop og bevægelse
Min tilgang til børnene
Jeg er en meget positiv og glad person, og I vil altid blive mødt med et godt humør.
Jeg elsker mit arbejde med både børn og forældre og føler et stort ansvar for de børn, der kommer hos mig.
Jeg lægger stor vægt på, at vi tager tingene stille og roligt. Vi går aldrig ud ad døren, før alle er helt klar.
Stress og jag hører ikke hjemme hos mig.
Vi er ikke rygere, og hjemmet er 100 % røgfrit.
Udeliv og hverdag
Jeg elsker udelivet, og det vil jeres barns hverdag også bære præg af.
Vi vil være meget ude – både i haven og i naturen i lokalområdet. Jeg mødes også med mine kollegaer rundt omkring på legepladserne i Voel og hjemme hos hinanden.
Større udflugter, som for eksempel ture til Silkeborg, overlader jeg som udgangspunkt til jer forældre.
Ferie
Uge 7
De tre dage før påske
Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
Grundlovsdag
uge 28-29-30
uge 42
Mellem jul og nytår
Plus enkelte løse dage.
Billeder fra min private pasningsordning
Udendørs:
Indendørs:






